Skip to content Skip to footer
Personlig coaching

Hvem er jeg?

Med en bred baggrund fra hotel og restaurantions-branchen i ledelse, salg, reception og konference projektledelse har jeg været hoteldirektør for spændende ledergrupper og teams på hoteller gennem 15 år.

Fra 2006-2017 var jeg partner i MasterClass/Dale Carnegie Training: Opgaverne fordelte vi så min partner var den kommercielle drivkraft og jeg ansvarlig for udvikling og kvalitet af træningsprogrammer på dansk kontrakt.

Primært har jeg oversat og leveret strategisk ledelses- og talentudvikling for globale og internationale virksomheder. Arbejdet har været gennemført i tæt kontakt med topledelsen og HR funktioner om transformationer af mennesker i virksomheder med forretningsmæssige såvel som mere kulturændrende processer og mål. Min store passion har været ledertræning og talent management programmet Leadership Pipeline.

Fra 2015-2021 har jeg at været en del af en familieejet start up indenfor forbyggende træning og sundhedsfremme. Mine HR kompetencer og store livsglæde blev sat i spil til rekrutteringer, teamudvikling, kultur etablering samt coaching på alle niveauer.

På en feriedag i Søndervig i 1994 hørte jeg min indre stemme spørge: Var det virkelig det? Det var en stor kropslig indsigt. Oplevelsen satte en sideløbende lang personlig proces i gang om anden udvikling end forretningsudvikling.

Jeg er uddannet psykoterapeut MPF, coach og systemisk familieopstiller uddannet i DK. Siden 2015 har jeg taget en grundig systemisk træning i Holland og Tyskland og kombinerer nu også transformerende healings arbejde både personligt som på et organisatorisk niveau. Min spirituelle udvikling finder jeg primært inspiration til gennem Center for Creative Consciousness.

Personligt har jeg taget livtag med mange af livets puf: dybe tillidsbrud i min biologiske familie såvel som på jobbet, professionelle kriser og systemiske overgreb. Jeg byder ind med compassion, tillid og erfaring for det nu, du står i.

Praxica etablerede jeg allerede i 2006. Navnet betyder ”i praksis kan I selv” og det er hele udgangspunktet for min tilgang til livet, menneskers og forretningers udvikling. Jeg arbejder for forretninger og mennesker på arbejde. Der er masser af masser af ressourcer og potentiale selv i de mørkeste kapitler.

I 2024/25 er jeg under uddannelse til Transbiologisk Traume Terapeut.

At du lykkes med dit, finder din vitalitet og livskraft er min motivation.

Udtalelser

Hvad siger kunderne?

Annette hjalp mig med at finde tilbage til mine styrker, retning og værdier når omgivelserne udfordrede og bygge videre på et solid fundament samt gennem hendes spørgsmål finde løsninger jeg aldrig selv ville have tænkt på. Hendes laser skarpe udfordrende spørgsmål har hver eneste gang jeg har haft en session giver indsigt, klarhed og retning, så vel i karrieren som på det personlige plan og jeg har fået utrolig meget ud af hvert eneste minut af coaching sessioner.

Senior Director Pharma

Annette’s coaching er ikke for alle, – det er for dem der er åbne for ærligt feedback og klar til at svare på udfordrede spørgsmål og som er interesseret i at udvikle, – karriere så vel som opnå personlig indsigt.

Senior Director Pharma

Annette er en verdensklasse coach, som jeg varmt kan anbefale. Hun er super skarp, erfaren og kan katalysere positive ændringer på meget kort tid.

Team Lead – World Health Organization

Tilmeld og få nyheder og tilbud